Forside



Musikforlaget Olafssongs • Olafssongs Music Publishers • Danmark
 
   Forsiden med nyheder   •   WebShop   •   Kunstnere   •   Events   •   YouTube Channel   •   FaceBook   •   Om Olafssongs   •   Kontakt Olafssongs

HVID BILLE

HVID BILLE CD-udgivelser
i Olafssongs' WebShop

Krøllede lagner

4 CDer med HVID BILLE


KunstnerPortrait CD Foto

ELEKTRO AKUSTISK GADEMUSIK fra SYDSJÆLLAND

HVID BILLEs website: hvidbille.dk

HVID BILLE: "Nissen på Spidsen"
Ny julesang: digital single og Youtube-video

HVID BILLE: Nissen på Spidsen

Hør & se videoen "Nissen på Spidsen" på Youtube


Hvid Billes julesingle "Nissen på Spidsen" udgives den 1. december 2019 på musiktjenesterne. Samtidigt bliver en musikvideo med julesangen offentliggjort på YouTube - en video, som er optaget i Vordingborg kirkes klokketårn.

"Vi havde længe snakket om at skrive en julesang. For to år siden begyndte Niels at synge "Hånd i hånd, danser vi rundt", og vi snakkede om den kærlighed folk føler for hinanden i julen og de døre, den åbner. Mange mennesker med overskud hjælper dem med underskud, og nogle åbner deres hjem og inviterer fremmede indenfor. Det synes vi er vældigt godt, og derfor vil vi gerne hylde sammenholdet med denne julesang - hvor vi sætter nissen på spidsen," siger Ronnie Bille.

Hvid Bille blev startet i 1997 af de gamle musikervenner Niels Hvid og Ronnie Bille. Den sydsjællandske duo skriver og komponerer deres akustisk orienterede musik sammen - en musik som har afsæt i folk og gypsy jazz.

De skriver sange om de mennesker og de begivenheder, der påvirker hverdagslivet i deres landsdel. Med to guitarer optræder Hvid Bille på gadehjørnerne rundt om på Sydsjælland og Øerne med danske tekster og en finurlig fortællergejst - og de støtter gerne op om lokale projekter. Man har bl.a. kunnet møde de to herrer på Fransk Forår i Præstø og på Steges Tirsdagsmarkeder.

I perioder optræder Hvid Bille med større musikerbesætning på spillesteder og klubber. De har base i Vordingborg og har siden 2005 udgivet 3 CD album og flere singler på Olafssongs.

CD udgivelserne kan købes i Olafssongs webshop eller streames og downloades fra musiktjenesterne.

Hvid Bille "Nissen på Spidsen" (Olafssongs OSCD 036)


Om HVID BILLE

Hvid Bille spiller gypsy inspireret folkmusik og er ude på regionens spillesteder med et tema om livet i kanten af Danmark. ”Vi følte os inspireret til at skrive om folkesjælen derude hvor de lokale kan have svært ved at genkende sig selv i landets medieomtale” fortæller Ronnie Bille. Det blev til 12 sange på CD albummet ”Postkort fra Lolland” på pladeselskabet Olafssongs.

Hvid Bille er fra Vordingborg og har igennem de sidste 10 år udgivet 3 CD album med deres egne sange med danske tekster. De udgav også singlen ”Her og herfra” op til klimatopmødet i København ”vi elsker at skrive og spille vores egen musik – intet er bedre end at optræde ude på gadehjørnerne og landets skrå brædder i den skiftende virkelighed” siger Niels Hvid.

Med en finurlig fortæller-gejst, får publikum lidt ord med på vejen, når Hvid Bille spiller numre fra deres 3 album. Sidst har Hvid Bille været aktuelle med ”Sangen til Vor Ø” med tekst af Kaj Munk og musik af Peter Abrahamsen, en CD udgivelse der rummer 12 digte under titlen ”Den Blå Anemone”.

Hvid Bille blev startet på Sydsjælland i 1997 af de gamle venner Niels Hvid og Ronnie Bille. Sammen skriver og komponerer de akustisk orienteret guitarmusik med afsæt i folk og gypsy jazz.

“Vi skriver sange om almindelige mennesker og de emner der påvirker hverdagslivet. “Bang Bang, røv en bank” fra 2005 handlede om brutale røverier i de små filialer i provinsen og klima-sangen “Her og herfra” fra 2009 skrev vi op til klimatopmødet i København”.

CD udgivelserne kan købes hos www.olafssongs.dk eller downloades fra Itunes mm.

Niels Hvid: vocal og guitar
Ronnie Bille: guitar & kor

Musikforlaget Olafssongs • Pårupvej 44 • DK-3230 Græsted • Danmark • Telefon: (+45) 29 26 34 59 • E-mail: ol@olafssongs.dk • Copyright © Olafssongs