Forside



Musikforlaget Olafssongs • Olafssongs Music Publishers • Danmark
 
   Forsiden med nyheder   •   WebShop   •   Kunstnere   •   Events   •   YouTube Channel   •   FaceBook   •   Om Olafssongs   •   Kontakt Olafssongs

GRÆSTED PROJECTS

Græsted Projects: Iskolde måne

NY ROCK FRA NORDSJÆLLAND

Græsted Projects
"Iskolde måne"
Olafssongs OSCD 042


Græsted Projects: Iskolde måne

Hør & Se ISKOLDE MÅNE på YOUTUBE NU!


OM PROJEKTET

Græsted Projects opstod sådan lidt tilfældigt -
og blev lukket ned igen efter samme princip.

Thomas Teglgaard er læge og forfatter og fik en dag lyst til at lave musik.
Den slags klarer man ikke selv.

At man kun kan spille lidt klaver og guitar til husbehov, gør det ikke nemmere.
Men han havde ideer og masser af motivation og forstod at engagere andre i projektet, som kort sagt handlede om at lave musik, fordi det var sjovt.

Det hele kulminerede på hans 44 års fødselsdag, hvor huset blev omdannet til en slags studie, hvor han sammen med de inviterede indspillede nogle numre. Det stod på en hel weekend - den 15.-16. august 2014 - men relativt kort tid efter blev det hele lukket ned igen. Uddannelse, arbejde, familie - det var alt sammen værdige konkurrenter til musikken.

Seks år senere - under den første coronabølge - havde Thomas Teglgaard halsbetændelse og måtte ikke komme på arbejde. Og det var i forbindelse med den hovedrengøring på harddisken, som der nu endelig var tid til, at ISKOLDE MÅNE fandt sin endelige form.

Musikvideoen var ikke helt nem at producere, eftersom der kun blev optaget få sekvenser på en mobiltelefon og med et GoPro kamera. Folk var i mellemtiden spredt for alle vinde. Efterfølgende, dvs. i 2020, optog vi med en iPhone enkelte klip med Finn Olafsson og Thomas Teglgaard.

Betyder alt det her, at Græsted Projects nu genopstår? Det må tiden vise.
Dengang i 2014 blev der i hvert fald indspillet adskillige solide numre. Og her seks, snart syv år senere er det hverken ideer eller motivation, der stiller sig i vejen.

MEDVIRKENDE:
Thomas Teglgaard: Tekst og musik, arrangement og produktion, vokal og keyboard
Anna-Kirstine Engell-Kofoed: Vokal - Finn Olafsson: Elguitar og co-producer
Anders Tuxen: Elguitar og coproducer - Samuel Kiel: Elbas
Thorbjørn Sangild Hørluck Støhlen: Trommer
Musikvideo: Thomas Teglgaard - Copyright © 2021 by Musikforlaget Olafssongs, Græsted, Danmark

Græsted Projects, Finn Olafsson in the studio   Græsted Projects, Anders and Thomas in the studio

TEKSTEN

Iskolde måne
Under den iskolde måne samler mørket sig,
og inde i det kulsorte mørke
finder jeg spredte spor af dig.

Iskolde måne, iskolde måne,
du lyser for mig.
Iskolde måne, iskolde måne,
hvis du ikke lyser, finder jeg aldrig vej.


Nattens kølige måneskær -
du er min, men jeg ved knap nok, hvem du er.

Månen trodser lys ind i natten,
men skjulte kræfter vil ikke la' den
lyse op for mig, der vandrer her i mørket,
og leder efter resterne af dig,
jeg ved, du er der et sted:

Du er i mørket, i månens skær,
hele natten er du mig nær.

Det er om dagen, vi gemmer os,
vi tørrer ud, selv om vi byder solen trods.

Du er i mørket, i månens skær, overalt er du mig altid nær.
Det er om dagen, vi gemmer os - jeg spejder efter dig.

Iskolde måne, iskolde måne,
kom og lys for mig!
Iskolde måne, iskolde måne,
Jeg har brug for dig til at lyse op.


Du er i mørket, i månens skær, hele natten er du mig nær.
Det er om dagen, vi gemmer os, vi tørrer ud ...

Musik & tekst af Thomas Teglgaard
Copyright © 2021 by Musikforlaget Olafssongs,
Græsted, Danmark


Græsted Projects, Anna-Kirstine in the studio   Græsted Projects, Anders in the studio

OM SANGEN

Jeg har altid været fascineret af månen,
som vi alle kender så godt.
Og så alligevel - der er dette fjerne,
eksotiske over månen:

Somme tider er det blot en lille lysende streg
på den mørke himmel,
andre gange hænger den lavt og kæmpestor -
og en sjælden gang bliver den blodrød
eller forsvinder helt.

Der er ofte noget koldt over lyset,
men en kulsort nat i naturen
skal snart få dig til at elske dens lys.

Sangen er skrevet til min kone.
Trods snart tredive år sammen er der stadig
dette gådefulde, eksotiske, uforståelige over hende.
Jeg kender hende så godt, og jeg forstår ingenting.

Men jeg ved, at uden hende
ville jeg leve i et fælt mørke.
Jeg har virkelig brug for hende, brug for
at hun lyser natten op.

Thomas Teglgaard, januar 2021

Musik & tekst af Thomas Teglgaard
Copyright © 2021 by Musikforlaget Olafssongs,
Græsted, Danmark


Græsted Projects, Finn and his Jens Schaumburg

Musikforlaget Olafssongs • Pårupvej 44 • DK-3230 Græsted • Danmark • Telefon: (+45) 29 26 34 59 • E-mail: ol@olafssongs.dk • Copyright © Olafssongs