Per Wium CD
i Olafssongs' WebShop
"Back to Blue"
Per Wium CD single
"Nefertite"
Download fra Apple Music:
"Nefertite"
Øvrige links:
"Nefertite" på Spotify
"Nefertite" på YouTube
"Nefertite" på youSee Musik
|
KEYBOARDIST, KOMPONIST, SANGER, BEATLES SPECIALIST & FORFATTER
Per Wiums BlogSpot: Per Wium weblog
Per Wium på FaceBook: Per Wium
NY PER WIUM CD SINGLE: "Nefertite"
21. juni 2021: Per Wium udsender ny CD single på de digitale medier.
PR-meddelelse, 21. juni 2021:
Link til PDF download:
Per Wium, Nefertite Newsletter
PER WIUM
“Nefertite”
Olafssongs OSCD 044
Olafssongs udgav i 1987 Per Wiums første udgivelse
i eget navn, LPen ”Ind i det blå”.
Ét af LPens numre, ”Nefertite”, bliver den 21. juni 2021
udgivet som single på de digitale streamingtjenester.
Per Wium havde inden da spillet keyboards og sunget 2. stemme i flere kendte bands. Han var med
i CV Jørgensens band i 1975-76, hvorefter fulgte intense år i det gendannede ACHE (1976-1980).
Derefter med Lotte Rømer Band (1980-84) og samtidigt også i denne periode i duo og kvartet med
Thorstein Thomsen. Han spillede i 80erne også med Henrik Strube Band, Lei Moe Band, Doraz,
Peter Viskinde Band, Jacob Groth Band, Horn I/S og Andrew John & Lissa Band.
Lysten til også at være solist med sin egen musik førte til indspilningen af ”Ind i det blå” og
dannelsen af Per Wium Band.
Per Wium skriver selv om ”Nefertite”:
“Min livsven Steen Toft Andersen gav mig den dejlige tekst til “Nefertite” i starten af 80erne.
Jeg skrev musikken og lavede et par demoer for at komme i gang.
Dengang lavede man ikke demo i et hjemmestudie. Jeg inviterede to musikere ind i et klamt
øvelokale og optog på min Walkman-recorder :-)
Vi spillede en version af “Nefertite” i en reunion af ACHE i 1985.
Og så indspillede jeg den for alvor til albummet “Ind i det blå” i vinteren 1986-87.
Det foregik i Sweet Silence Studios sammen med de bedste mennesker, jeg kunne og kan forestille
mig:
Lei Moe i rollen som “Nefertite”
Finn Olafsson, guitar
Gert Smedegård, trommer
Peter Hansen, bas
Stig Kreutzfeldt, producer
Teknik: Flemming Rasmussen, Lene Reidel og Frank Birch og Stig Kreutzfeldt.
“Nefertite” er på een og samme gang et meget enkelt og et ret komplekst nummer.
Det har base i tonen G og tonearten G-dur.
Minimoog-soloen har en meget enkel backing. Bassen spiller en G-drone (samme tone i hele
afsnittet) og trommerne ligeledes en gentagen figur. Det eneste, der har bevægelse er de store
guitar-akkorder, minimoog’en og den egyptiske markedsplads, der danner kulisse.
Outro’en er til gengæld noget mere kompleks. Den går i den forholdsvis sjældne taktart 6/4.
Det indledende tema starter på tonen G - men kort efter stiger det en none til et højt A.
Over denne tone ligger en Bb-dur. Altså en dur-akkord med den store septim i bassen.
De flotte “haler” på temaerne skal jeg til gengæld ikke tage æren for.
Det var Finn Olafsson og
Peter Hansen, der i studiet fandt på disse.”
Om teksten skriver Steen Toft Andersen:
”Nefertite er Ægyptens mest berømte dronning. Her i sangen er hun gennem den rejsendes øjne
reduceret til en ganske Down to Earth husmor, der vasker tøj i floden og bager figenbrød.
Hun inviterer på te og midt i sandstormen forårsaget af en hvirvelvind er timerne pludselig stukket af.
Om der foregik noget imellem fortælleren og Nefertite i lerhyttens skygge er op til lytteren.”
Per Wium's egen historie
Da jeg var 10 år gammel, skyllede Beatles-feberen ind over Danmark. Det var i 1964 - året hvor Beatles rent faktisk spillede i Danmark - og hvor de udsendte bl.a. pladerne "A Hard Days Night" og "Beatles for Sale".
Jeg begyndte at "gå til spil" - hos klaverlærer Asta Guld i Århus. Det var nemlig dér, jeg voksede op.
Da jeg var ca. 12 fik jeg min første guitar - en halvakustisk Hoyer. Lidt hård og meget båndfalsk, men alligevel en indgang til et univers, som fascinerede mig dybt. Og på børneværelset i det nordlige Århus sad jeg så og lyttede Claptons og Hendrix' temaer af.
Det var nemlig i det magiske år 1966.
Et par år senere optrådte jeg offentligt for første gang. Vi var pauseband til en stor sportsfest i Vejlby Skoles aula - men vi var "konger".
FOXY INVITATION hed vi (med klar adresse til Hendrix). Flemming Madsen på bas, Steffen Elmose på trommer - og mig selv på guitar og vokal. Det var kopinumre. "Sunshine of Your Love", "Spoonfull", "Oppe i træet", "Interstellar Overdrive", "I'm So Glad" ...
Da jeg var 15 år, flyttede familien til Sjælland (Hillerød). Det gav helt nye koncertmuligheder - og allerede kort efter flytningen så jeg Blind Faith i KB-Hallen. Det var juni 1969, supergrupperne florerede. Jeg kom rimeligt hurtigt i kontakt med andre fyre med musikinteresse - og jeg kom med i en trio, der huserede i Tulstrup (flække nord for Hillerød).
Trioen bestod af Bo Clausen på bas og vokal, Erik Nielsen (ex-MC-rocker) på trommer og mig selv på guitar. Nu en Gibson Les Paul Custom fra 1957.
Et af de første jobs var på Tulstrup Marked.
Næste step var mødet med guitaristen Lars Bech-Jessen, bassisten Karsten Madsen og trommeslageren Mikael Petersen. Vi fire dannede gruppen CALM - det første sådan rigtige band, jeg spillede i. Vi øvede en hel masse - og spillede efterhånden også jobs. Vi var sågar på "turne" til Jylland - med jobs i Holstebro og Århus. Calm spillede en blanding af kopi-numre (især Steely Dan) og egne kompositioner. I Calm spillede jeg lead-guitar - men også keyboards, hvilket på det tidspunkt ville sige et Farfisa-orgel og i løbet af kort tid også et el-klaver.
Igennem en manager for Calm og hans kendskab til pladeselskabsmanden Michael Krogsgaard (Hookfarm) fik jeg kontakt til sangskriveren C.V. Jørgensen. C.V. var rigtig musiker og kunstner. Han havde lavet en plade - "En stynet strejfer" - og var nu i gang med at forberede den næste LP.
Han havde brudt med et par af musikerne fra den første LP - og her indtraf min store chance!
Jeg mødte til et par prøver i "bondebyen" i Lyngby, hvor Carsten (C.V.) boede. Det var i forsommeren 1975 - jeg var 21 - og det var en stor oplevelse. Carsten spillede akustisk guitar og sang, Erik Falch spillede bas - og ved trommerne sad en fyr, som jeg kom til at spille med i mange, mange år frem. Og som blev en af mine allerbedste venner - stadig den dag i dag: Gert Smedegaard.
Vi indspillede i "Verners Studie" det meste af sommeren - med guitar-helten Nils Henriksen som producer. Resultatet var LP'en "T-shirts, terylenebukser og gummisko". Jeg ved, at den i dag er en kult-plade. Jeg har aldrig helt forstået hvorfor.
Samme efterår startede vi med at turnere. Dog uden Gert, som var kommet med i gruppen Ache! I stedet hyrede vi Mick Moloney. Det sjove ved ham var, at han havde spillet trommer i Red Squares, det første band jeg nogensinde havde set live - på "Boom" i Århus i 1967 ...
I sensommeren 1976 blev jeg kontaktet af Finn Olafsson, guitarist i ACHE. Og bandets leder.
Pladsen ved orglet var blevet ledig, fordi Peter Mellin havde forladt gruppen. Da der samtidig var sket det, at C.V. Jørgensen-bandet havde brudt med hovedpersonen, var sagen klar. Jeg blev keyboard-spiller i Ache.
|
