Forside



Musikforlaget Olafssongs • Olafssongs Music Publishers • Danmark
 
   Forsiden med nyheder   •   WebShop   •   Kunstnere   •   Events   •   YouTube Channel   •   FaceBook   •   Om Olafssongs   •   Kontakt Olafssongs

HERMANN

Hermann CD
i Olafssongs' WebShop

Flyve på en tone

"Flyve på en tone"


Hermann med venner

GADESANGERKONGE, GØGLER & SANGSKRIVER

HERMANN: FLYVE PÅ EN TONE (Olafssongs OCD 061)

Hermann Brüchs - 12. juni 1941 - 19. januar 2013

"Flyve På En Tone" blev desværre Hermann Brüchs' sidste CD-album. CD'en blev til i Media Sound Studios på Amager, hvor gamle og nye musikalske venner til Hermann sammen indspillede nye versioner af nogle af hans bedste sange.

Hermann skrev sange siden slutningen af 1960'erne, og den første LP "Byens Lys" udkom i 1973, hvor BT skrev: "Hermann Brüchs fortsætter, hvor Halfdan Rasmussen og Benny Andersen slap."
Det blev i tidens løb til hundredevis af sange.

Hermann, der var udlært værktøjsmager, kom til musikken, da han som 10-årig blev cykelbud for skomageren Agner, der i sin fritid også var spillemand. Agner tog Hermann med rundt på spillejobs, og da Hermann senere sad på et værksted og arbejdede som værktøjsmager, kom en lysstråle gennem et hul i taget som et tegn fra oven.
Hermann var blevet tændt på det frie liv som spillemand og gøgler! Og det ville han bruge resten af sit liv på og forsøde andre menneskers ofte så grå hverdag med, med sine smukke sange og sit gøgl.

Hermann var primus motor i 1970, da "Imikroskopet" startede, en lille åben scene for akustisk folkemusik i en kælder på H.C. Andersens Boulevard i centrum af København. Alle kunne komme ind fra gaden og optræde, og Hermann var musikalsk vært. Her har mange i dag kendte musikere startet deres karriere, bl.a. Sebastian og Jan Monrad (1951-2015).

Hermann optrådte også ofte med sit oneman-band på Strøget i København. Det var dengang i begyndelsen af 70'erne ikke tilladt, så hvis en betjent kom forbi, vankede der bøder. Det satte Hermann sig for at gøre noget ved: han fik fat i en sagfører, Søren Lundsten, og vandt en sag i Landsretten i 1975.
Krølle Erik arrangerede, at der blev optaget en LP med et mobilstudie foran Helligåndskirken på Strøget. "Gadesange" kom pladen til at hedde.

Hele holdet fra denne LP blev præsenteret i DR TV lørdag aften, og det endte med, at en paragraf blev strøget fra politivedtægten - og gademusikken blev fri.

Hermann Brüchs blev i 2010 udnævnt til "King Of The Buskers", der på dansk ville være "gadesangerkonge", efter den engelske gadesanger Don Partridge, der døde 21. september samme år. Hermann fik i den anledning overrakt et diplom ved Copenhagen Xmas Busker Galla.

CD'en "Flyve på en tone" kan bestilles i Olafssongs' webshop: www.shop.olafssongs.dk.

Musikforlaget Olafssongs • Pårupvej 44 • DK-3230 Græsted • Danmark • Telefon: (+45) 29 26 34 59 • E-mail: ol@olafssongs.dk • Copyright © Olafssongs